1. Generelle oplysninger
DANCA
CVR-nr.: 44864819
E-mail: info@danca.dk
Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler om vinduespudsning og bilklargøring indgået med DANCA.
2. Booking og aftale
Booking kan ske via e-mail, hjemmeside, sociale medier eller efter aftale.
En aftale er bindende, når den er bekræftet skriftligt af DANCA. Kunden er ansvarlig for, at de oplysninger, der afgives ved bestilling, er korrekte.
3. Priser
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms, medmindre andet er oplyst.
Den oplyste pris forudsætter:
- normal tilsmudsning
- almindelige arbejdsforhold
- korrekte oplysninger ved bestilling
DANCA forbeholder sig ret til at justere prisen, hvis:
- opgaven kræver ekstra tid
- forholdene afviger væsentligt fra det oplyste
- der er tale om ekstrem tilsmudsning eller specialopgaver
Hvis vinduerne er meget snavsede eller har algebegroning, og dette kræver væsentligt mere tid end normalt, kan der tillægges et tilsmudsnings- eller algetillæg på prisen. Kunden informeres altid om dette, under mail eller telefon samtale.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ:
For at vi kan udføre vinduespudsning både indvendigt og udvendigt, beder vi om, at der er ryddet foran vinduerne ved vores ankomst. Genstande i vindueskarme, blomster, møbler eller lignende skal derfor være fjernet på forhånd. Hvis der ikke er fri adgang til vinduerne, kan vinduet blive sprunget over.
Specialopgaver vurderes individuelt.
4. Aflysning, ændringer og udeblivelse
Afbud eller ændringer skal meddeles senest 24 timer før aftalt tidspunkt.
- Afbud senere end 24 timer før: 50 % af opgavens pris
- Udeblivelse eller manglende adgang: op til 100 % af opgavens pris
Ved forsinkelse fra kundens side venter DANCA op til 15 minutter, hvorefter opgaven kan annulleres og faktureres.
5. Serviceydelse – vinduespudsning
Vinduespudsning omfatter vask af vinduer med vand og sæbe eller rentvandsanlæg (kalkfrit vand).
Almindelig vinduespudsning omfatter:
- almindeligt snavs
- fingeraftryk
- fugleklatter
- spindelvæv
Almindelig vinduespudsning omfatter ikke:
- maling, silikone, cement eller mørtel
- kalkaflejringer
- klistermærker eller limrester
- renoverings- eller byggesnavs
- ekstrem tilsmudsning eller alger
Disse opgaver betragtes som ekstraarbejde og kan medføre tillæg i prisen eller en separat aftale.
6. Inden vinduespudsning
Kunden skal sikre:
- fri og sikker adgang til vinduer
- at vinduer kan åbnes og lukkes forsvarligt
- at karme, rammer og omgivelser er i rimelig stand
DANCA fraskriver sig ansvar for skader på vinduer, karme, rammer, radiatorer m.v., der skyldes dårlig stand, slid eller materialetræthed.
7. Serviceydelse – bilklargøring
Bilklargøring udføres ud fra køretøjets stand, alder og materialer.
Køretøjet skal være tømt for:
- personlige ejendele
- værdigenstande
- større affald
Hvis dette ikke er overholdt, kan DANCA opkræve et gebyr på op til 400 kr. eller afvise opgaven.
DANCA kan ikke holdes ansvarlig for bortkomne genstande efterladt i køretøjet.
8. Ekstrem tilsmudsning og specialopgaver
Forhold som kraftigt snavs, indtørrede pletter, hundehår, sand/jord, lugt, røg, opkast, urin eller lignende kan medføre tillæg eller timepris. Kunden informeres altid, inden arbejdet fortsættes.
9. Skader, ridser og ansvar
DANCA er ansvarsforsikret og dækker skader, der dokumenterbart er forårsaget af DANCA under arbejdet.
DANCA kan ikke holdes ansvarlig for:
- eksisterende skader
- almindeligt slid og ælde
- skjulte fejl
- porøse eller skrøbelige materialer
- ridser, som først bliver synlige efter rengøring
Eventuel erstatning kan aldrig overstige prisen for den udførte opgave.
Skader skal anmeldes skriftligt senest 24 timer efter arbejdets afslutning og dokumenteres med billeder eller video.
10. Reklamation og tilfredshedsgaranti
Eventuelle fejl eller mangler skal meddeles skriftligt senest 24 timer efter opgavens afslutning.
Hvis kunden ikke er tilfreds, tilbyder DANCA at udbedre mangler inden for det aftalte arbejdsomfang. Tilfredshedsgarantien omfatter ikke gratis ekstraarbejde.
11. Abonnement
Ved abonnement udføres arbejdet med faste intervaller (f.eks. hver 4. eller 8. uge).
Der tilbydes ikke fast ugedag eller klokkeslæt, medmindre andet er aftalt skriftligt. DANCA forbeholder sig ret til mindre forskydninger i intervallet på grund af planlægning, sygdom eller vejr.
Abonnement kan opsiges skriftligt til enhver tid.
12. Betaling
Betaling sker som udgangspunkt efter arbejdets udførelse. Betalingsfrist er 8 dage fra fakturadato.
Ved for sen betaling kan der pålægges rykkergebyr og morarente i henhold til renteloven.
Ved fortsat manglende betaling kan sagen overdrages til inkasso.
13. Billeder og markedsføring
Ved booking accepterer kunden, at DANCA må anvende billeder og video af arbejdet til dokumentation og markedsføring, uden personhenførbare oplysninger.
Ønskes dette frabedt, skal det meddeles skriftligt inden opgavens start.
14. Databeskyttelse (GDPR)
DANCA indsamler kun nødvendige oplysninger og behandler dem fortroligt i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
15. Ændringer
DANCA forbeholder sig retten til at ændre handelsbetingelserne. Den til enhver tid gældende version findes på DANCA’s hjemmeside.
16. Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved danske domstole.